Evangelieteksten til 5. s. e. påske fra Joh 17,1-11 Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: ”Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig. Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det, du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.”


Nogle tanker til evangelieteksten


For tiden må vi ikke trykke andre i hånden pga. risikoen for at få Covid-19. Men tidligere har min hånd trykket mange hænder, bl.a. den fynske komiker og skuespiller Kai Løvrings hånd for mange år siden, da han holdt et foredrag inde i Odense. Jeg kan huske, at jeg bestemte mig for, at jeg ikke ville vaske hånden, for så ville den miste den værdi, den havde fået ved det fine håndtryk. Men til mine forældres lettelse varede det ikke ret længe, før jeg alligevel vaskede min hånd. For i bund og grund kunne min hånd jo ikke vise det allervigtigste, nemlig mit minde om en dejlig dag, som havde sin helt egen herlighedsværdi.
Herlighedsværdi er den værdi, som vi udefra set dagligt tillægger ting eller mennesker. Det er langtfra sikkert, at alle finder Kai Løvring særlig herlig, men de fleste har nok nogle ting og personer, som de tillægger en eller anden form for herlighedsværdi, og sjældent er vi enige. Slår man ordet ’herlig’ op på internettet, får man foruden ’herlig urtesalt’ og ’herlige madopskrifter’ også ’herlig hækling’, ’en herlig herrehybel’ samt ’hundeskolen, herlighund’ – ja, internettet er tilsyneladende fuld af herligheder. Jeg tror hurtigt, at vi kan blive enige om, at når vi tænker på ordet ’herlig’, så har det ofte mange betydninger, som helt sikkert hører til i verden.
I Bibelen dukker ordet ’herlighed’ også op. Bl.a. tales der i Det Gamle Testamente ofte om ’Guds herlighed’. For eksempel vil Gud vise sin herlighed på egypterkongen Farao og for Moses og det jødiske folk. Men hvad ligger der egentlig gemt i dette udtryk? Ja, måske kommer man som læser til at forestille sig Gud som en konge iført rød kappe og med langt hvidt skæg. I pomp og pragt stiger han ned fra himlen, alt imens englene spiller på deres basuner, og folk kaster sig ned for ham. Det kan også være, at læseren ser Gud som ’ånd’. Han er med andre ord usynlig, men er både i himlen og på jorden. Uanset hvordan ens Gudsbillede ser ud, vil jeg hævde, at ’Guds herlighed’ er oversat for svagt og upræcist i vores autoriserede bibeloversættelse. I virkeligheden burde man bruge ordet ’power’ – altså Guds power. Det gør nemlig udtrykket noget mere potent og dynamisk. Desuden bliver det også mere tydeligt, hvad der egentlig gemmer sig i udtrykket ’Guds herlighed’. For det handler om, at Gud griber ind og viser sin styrke, altså sin power, til fordel for dem, der er hans, dvs. hans børn. Man kunne også sige, at Gud giver os en helt særlig herlighedsværdi, fordi han har udvalgt os.
Det er jo alt sammen meget godt, men hvornår er det så lige, at han har udvalgt dig og mig? Ja, det har han i dåben. Og så er vi sådan set tilbage ved håndtrykket fra før, for når vi bliver døbt svarer det til, at Gud trykker os i hånden. Så glem alt om at hilse på præsident Donald Trump eller statsminister Mette Frederiksen – er du døbt, har du i overført forstand trykket selveste Gud i hånden! Og lige præcis dét håndtryk giver dig en helt særlig herlighedsværdi eller – kunne man sige – en helt særlig form for power. Desuden er der heller ingen smitterisiko.
Nu er der desuden den krølle på dagens tale her, at Jesus bruger ordet ’herlig’ kausativt i sin bøn. Han siger nemlig ’herliggøre’. Selve bønnen lyder skærtorsdag aften, lige inden Jesus skal skilles fra sine disciple. Timen er kommet, siger han bl.a. og viser dermed, at nu er hans sidste time nær. Alligevel beder han ikke for sig selv, men for sine følgere, at de må blive ved med at tro på alt det, han siger og gør, og at det er Gud, der står bag.
Mon ikke mange, der læser dette stykke, tænker, at det er noget snørklet snak? Læser man det nu rigtig langsomt og omhyggeligt, er der dog en klar rød tråd i bønnen, nemlig den, at i Jesus møder vi Gud selv. Hvis du har prøvet at give et andet menneske en fuldmagt til fx at hente en pakke for dig i SuperBrugsen, så er det nok den mest enkle måde at forklare, hvad det er, Jesus prøver at sige: Jesus har fået fuldmagt fra Gud til at handle og udtale sig på Guds vegne. Men vel at mærke ikke for, at Jesus selv skal føre sig frem eller have gevinsten. Jesus har faktisk kun ét ønske, nemlig at vise os mennesker, hvem og hvordan Gud er ’bag facaden’. Og i den forbindelse bruger Jesus altså et ord, som vi sjældent benytter på dansk, idet han ønsker at ’herliggøre’ Gud.
Men hvad betyder det så at gøre Gud herlig – hvad betyder det, når Jesus siger, at han selv er blevet herliggjort? Ja, vi ved jo alle sammen, hvad det betyder, hvis maden er gjort herlig vha. velsmagende ingredienser, eller hvis den, vi elsker, har gjort sig herlig vha. noget flot tøj. Men Gud går vel næppe op i hverken udseende eller himmelsk velsmagende mad? Desuden er der heller ikke megen herlighed, pomp og pragt over en mand, der få timer senere hænger på et kors, klædt af til skindet, sådan som Jesus gør. Er det sådan, det skal være at blive herliggjort, vil de fleste af os nok betakke os. Der må altså være noget andet og mere på spil, når Jesus vil herliggøre Gud.
Måske ligger nøglen i den detalje, som vi ofte ikke rigtig lægger mærke til. For inden Jesus siger noget, får vi at vide: – og han så op mod himlen og sagde. Det er vel netop dette, hele Jesu umulige mission går ud på: Han vil have én til at løfte blikket og se væk fra sig selv, så man får øje på de ting, der er større end én selv. For ifølge Jesus skylder vi Gud alt: Selve livet, børnenes smil, fuglenes sang og stjernernes glimten. Der er m.a.o. nogle ting, der er så herlige, at Guds egen søn er villig til at sætte livet på spil for at åbne vores øjne for det. Ser vi disse ting, ser vi også Guds herlighed. Og ja, livet er, som det er. Menneskene er, som vi er. Problemer findes. Ondskab findes. Sommerfugle findes. Æbletræer findes. Men før alt og efter alt, forbliver verden og du og jeg i Guds hænder, og dét giver en helt særlig herlighedsværdi – ja, power simpelthen, til hver enkelt af os, for det ender godt. Det er i hvert fald det, der blev lovet os, dengang Gud trykkede vores hånd i dåben. Og netop dette håndtryk gør ham herlig for os alle.