Søndagens evangelietekst (2.s.e. påske) fra Joh 10,22-30
Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.«

Nogle ord til søndagens evangelietekst 

Hvor længe vil du holde os hen? Hvor længe vil du holde os hen i uvished, sådan spørger jøderne Jesus på tempelpladsen i Jerusalem. Og sådan er der nok mange, der har lyst til at spørge statsministeren. Hvor længe vil du holde os hen? Hvor længe skal det her vare? Hvornår kan vi sende vores ældste børn i skole? Hvornår må vi igen give vores børnebørn et kæmpe kram? Hvornår må vi igen mødes til et foredrag eller til en håndboldkamp? Hvornår er det forsvarligt at mødes her i kirken igen? Der er gået over en måned og afsavnene er begyndt at melde sig ikke mindst hos dem, der bor alene. Direktøren for Statens Serums Institut har sagt, at der nok går et år før alt er normalt igen. Et år! En vaccineforsker har fornylig sagt, at der vil gå 8-9 måneder før, der er en vaccine klar, og derefter skal den jo lige produceres i mængder, der er store nok til, at alle kan få den. Statsministeren svarer selv, at vi ikke ved, hvor længe det varer. Her kan man så frygte, at uvisheden og ensomheden kommer til at slå flere ihjel, end vi har set dø af Covid-19 på de danske hospitaler. I hvert fald er der en høj risiko for, at uvisheden ødelægger os mentalt.

      På tempelpladsen i Jerusalem er det jøderne, der er træt af uvisheden. Er Jesus Messias – ham de har ventet på? Er det ham, der er Kristus? De har hørt rygter, men er disse sande? De har glædet sig til, at Messias skulle komme. De har forestillet sig, hvordan han vil være, men passer forestillingerne til det rygterne siger? Passer de på Jesus? Det nemmeste ville jo være, hvis de bare havde fået dette bekræftet af Jesus selv. Som læser tvivler man dog på, om et direkte svar ville have gjort nogen forskel. Ville det have givet dem mere tro på Jesus? Hvis han nu havde sagt: Ja, jeg er Kristus! Jesus tvivler i hvert fald selv på, at de ville tro på ham, og giver dem et andet svar end det, de forventer: ’Jeg og Faderen er ét’.

     Det kan godt være, at det er Guds udvalgte – Guds salvede, jøderne venter på, men faktisk er det Gud selv, der er kommet til dem. For Gud og Jesus er ét. Måske er det dét, der gør dem usikre. I hvert fald går de væk i uvished, uanset om han er Kristus eller ej. Men for alle dem, der har troen, er han Kristus. Derfor følger de troende ham som får, der følger en hyrde. For de ser ham som sendt fra Faderen. Ja, de hører hans ord som Guds ord. For dem er det hele sandheden, og der er ingen uvished.

      Hertil kunne man tørt bemærke: Godt for dem, men hvad så med os, os der står alene her midt i uvisheden? Vores liv er ikke vendt op og ned, fordi vi har mødt Jesus, vi er ikke gået fra uvished til vished. Nej, vores liv er vendt op og ned af en Corona-krise, så vi er gået fra vished til uvished. Før midten af marts kunne alting planlægges og skrives ind i en kalender. Nu ved vi ikke, hvad vi kan regne med om 14 dage. Så kan vi overhovedet regne med Jesus? Kan vi have vished for, at hans ord er sande – at han er Kristus, og at han er Guds søn? Vi møder jo ikke lige Jesus hverken på tempelpladsen eller i vores egen baghave eller ovre i Super Brugsen. Derfor kan vi heller ikke lige sige til ham: Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud. Her er det så alligevel værd at være opmærksom på, at selv dét at møde Jesus ansigt til ansigt åbenbart ikke behøver at give vished, Nej, visheden kommer i troen på hans ord. Og vi har hans ord. Vi kender dem fra Bibelen. Og lige nu kan ordene komme til dig i denne lille prædiken, uanset om du sidder og læser den i din stue, på dit kontor, i dit køkken eller ude på din terrasse.

     Det er netop, når vi tror på hans ord, at vi mærker, at vi ikke er alene. At Gud ikke har forladt os. For han har ikke bare skabt verden for så at smutte fra det hele. Tværtimod, så har han vist sig for verden i Jesus, og Jesus har lovet os at være med os alle dage, også i disse Corona-dage. Det er også derfor, han sender sin ånd til os, sådan som vi snart skal fejre det i pinsen. Ånden gør, at vi aldrig behøver at være alene. Midt i al uvisheden, er der altså én vished, vi kan have: Troens vished! Jesus er Kristus, og han er med os alle dage indtil verdens ende.