Årets konfirmandtale 2019
Kære konfirmander
Se jer lige. I er festlige og flot klædt på og super stylede, og så STILLE. Gad vide, om jeres morgen også har været stille? Eller har I haft vildt travlt og haft en masse at ’bokse’ med: Håret skulle sættes og makeuppen lægges, ikke drenge? Det er også en stor dag her i NLC – Nørre Lyndelse City 😉 Her kan New York City godt pakke sammen! For I virker i den grad ’scoreklare’ – og nej, her tænker jeg ikke på at score kærester, men points. For om lidt skal vi jo høre, hvor gode I er til at besvare de spørgsmål, som jeg stiller jer. I kan med andre ord godt ’spænde sikkerhedsselen’ for nu letter vi. Om lidt skal I konfirmeres. Og det får mig til at tænke på en vittighed, som vi fortalte hinanden, da jeg var på jeres alder. Se, det var en konfirmand, der havde fået en papegøje i fødselsdagsgave. Da han skulle i kirke og have sit kryds, tog han papegøjen med, fordi han håbede, at den så ville tælle for et ekstra kryds. Præsten sagde til konfirmanden: – Sikke en flot papegøje. Kan den tale? – Nej, det kan det ikke, svarede konfirmanden. – Det skal du ikke være ked af, sagde præsten, Gud vil give dig tre uger til at lære den at snakke i. Den første uge skulle konfirmanden til en boksekamp sammen med sin far og tog derfor papegøjen med. Dér lærte den at sige: – Giv ham en på tuden, giv ham en på tuden. I den anden uge tog konfirmanden papegøjen med sig, da han skulle se sin storebror køre cykelløb. Dér lærte papegøjen at sige: Hurtigere, hurtigere – hep hep hep. I den tredje uge skulle konfirmanden ud at rejse og tog derfor papegøjen med op at flyve. Her lærte den at sige: – Spænd sikkerhedsselen. Klar til landing! Om søndagen kom konfirmanden tilbage i kirken med papegøjen på armen. – Nå, kan den så tale nu? – Ja, svarede konfirmanden. Så stillede præsten papegøjen et spørgsmål: – Hvad vil du gøre, hvis Jesus kommer til jorden? Og papegøjen svarede straks: Giv ham en på tuden, giv ham en på tuden! Så tog præsten papegøjen og svingede den i halen og straks udbrød den: hurtigere, hurtigere – hep hep hep. Så slap præsten papegøjen og straks skreg den: Spænd sikkerhedsselen. Klar til landing!
Tror I konfirmanden fik sit ekstra kryds? Nå, men det har mange af jer i hvert fald fået, for I har været superseje til at gå i kirke. Det får mig samtidig til at tænke på den historie, min kollega, der vikarierede her for nogle år siden, fortalte mig. Hun havde forsøgt at lære konfirmanderne salmen Påskeblomst, hvad vil du her? Den var ikke nem for de unge; sikkert derfor var der pludselig én, der udbrød: – Behøver jeg virkelig at lære den, når jeg nu har været i kirke 10 gange! Men ja, på nogle hold går der faktisk sport i at komme i kirke. Sidste år var der to drenge, der kæmpede om at komme flest gange i kirke, og forrige år var der en, der såmænd nåede op på 70 gange! I år er der en af konfirmanderne, der har fået 30 krydser. Og til sammen har I som hold fået 195 krydser.

Konfirmander i Nr. Lyndelse


Jeg vil derfor hævde, at vores konfirmander i Nr. Lyndelse er et super godt hold af kirkegængere. Jeg har derfor gået og tænkt på, når nu I hører her til NLC – altså Nørre Lyndelse City, så kunne det samtidig være en forkortelse for vores fremtidige konfirmandhold her i kirken. Altså NLC – Nørre Lyndelse Church. En holdtrøje kunne se sådan her ud? (Åbner præstekjolen og viser T-shirten med NLC trykt foran) – Hvad siger I? I kan være helt rolige – jeg har ikke fået lavet holdtrøjer til jer. For jeg ved jo godt, at når man er teenager, så har man sin helt egen mening om tøj, og det skal ens præst i hvert fald ikke bestemme. Men faktisk har I også allerede fået ’holdtrøjen’ her i kirken. I kan bare ikke huske det, for det skete dengang I blev døbt. Her tegnede præsten et kors foran jeres ansigt og jeres bryst som et tegn på, at I tilhører Gud. Det her kors svarer fuldstændig til en holdtrøje, for I går alle rundt med dét. Og som en af mine konfirmander engang udbrød, da han hørte det: – Pyha, godt det er usynligt! Og ja, det er en holdtrøje jo normalt ikke. Men ikke desto mindre er I holdet af de døbte i NLC. Det er også derfor, at vi kan fejre jeres konfirmation her i dag, for konfirmationen er en fest for dåben.
Af den grund valgte jeg også at læse teksten op om den 12-årige Jesus i templet. For Jesus er nemlig omkring konfirmationsalderen, da han tager med sine forældre til påskefest i det store tempel i Jerusalem. Og man kan på en måde godt sige, at de dage, han bliver dér alene, de er hans Blå mandag. Og ja, jeg ved godt, at teksten hverken taler om lasergame, gokart eller shopping. Men i hvert fald står drengen Jesus dér, uden forældre, og skal prøve at begå sig i den voksenverden, der udfolder sig foran ham. Her tager Jesus for alvor fat på den proces, som også I konfirmander er i gang med, nemlig processen med at finde svar på det store spørgsmål: Hvem er jeg? Se, det er en dejlig og fascinerende, men også krævende og
angst-provokerende proces. Hvem er jeg, når jeg nu skal til at træde ud i verden som mig og ikke længere kun som mine forældres barn? Hvad synes jeg om? Og hvad skal jeg med mit liv?
Det er ikke nogle spørgsmål, man sådan lige bliver færdig med at besvare. Den 12-årige Jesus grubler over disse vigtige spørgsmål sammen med nogle religiøse lærere, som han møder i templet i Jerusalem. Jeg tror, Jesus griber muligheden, fordi han kan mærke, at det her, det er vigtigt. Også i forhold til det med at blive voksen og selvstændig i forhold til sin mor og far, Maria og Josef.

NLC – mange betydninger


Jeg ved ikke, om I har tænkt på det, men NLC kan faktisk også være en forkortelse for Jesus. Kan I regne det ud? Der kunne jo stå: Naturel Love of Christ – altså naturlig kærlighed fra Kristus – eller Jesus. Med den måde Jesus lever og dør på, bringer han os tættere på Gud og viser os som det mest naturlige i verden, at vi er elskede af selveste Gud. Derfor er måden, I konfirmander sidder på i kirken i dag, heller ikke tilfældig. Har I mon tænkt på, hvordan I sidder? I sidder på en stol for jer selv, mens resten af jeres familie sidder på bænken. I sidder for jer selv. For nu tydeligt at markere, hvad det er, der sker i dag, så har jeg bundet en saks fast til hver af jeres stole. Vi skal nemlig lave et lille eksperiment, og jeg vil derfor kaste et garnnøgle ud til jer. Og I kan være helt rolige… Jeg har det ikke med for at have en undskyldning for at binde jer, så I sidder stille;-) Se, opgaven går ud på, at alle I konfirmander skal vikle snoren engang rundt om håndleddet, inden I sender snoren videre til den, der sidder bag ved jer (garnet fordeles nu blandt de unge). Har I alle fået snoren bundet om håndleddet? Godt! Se, det viser meget fint, hvordan I alle er forbundet med hinanden. Det var I også den søndag, hvor I lavede BUSK-gudstjeneste sammen her i kirken, og hvor nogle af jer spillede den barmhjertige burkadame, mens andre prædikede – og andre igen bagte alterbrød eller stod for bønner – altså ikke kaffebønder! Det får mig i øvrigt til at tænke på en sød historie om en præst. Han var endelig kommet på besøg hos gamle Maren, som sagde: Nu må vi håbe og be’ til, at kaffen er god nok til pastoren. Hvorpå præstens friske svar lød: Kære Maren, her er det kun bønner, der hjælper. I så fald vil min bøn for jer være, at I aldrig må glemme, at I er forbundne – eller connected – nu hvor det er så moderne at bruge engelske udtryk i det danske sprog. Også her kan I bruge forkortelsen NLC – for den kan også stå for Nr. Lyndelse connections – Nr. Lyndelse forbindelser.
Kære konfirmander. Om lidt skal I jo besvare nogle spørgsmål. Her er det værd at huske på, at i og med I er connected med hinanden, så kan det ikke gå helt galt, for man kan altid bede en kammerat om hjælp.
Især når man er på selveste NLC-holdet, for I er hinandens ’medspillere’. Når I bagefter skal op til alteret, skal I dog klippe snoren over – det er dette, saksen skal bruges til! Det er vigtigt, at I klipper sådan, at I kan binde snoren sammen til et armbånd om håndleddet. Og ja, her må I gerne få hjælp af en fra jeres familie – for familie er jo til for at hjælpe en. Armbåndet symboliserer den selvstændige beslutning, som det er at lade sig konfirmere, og som I har truffet ved at sidde her i dag. Det er netop grunden til, at I sidder på en stol alene, for det er jeres egen beslutning. Endelig symboliserer armbåndet også det bånd, der er mellem jer og Gud. Han vil altid følges med jer – også når I leder efter svar på store spørgsmål som fx hvem er jeg, og hvad skal jeg med mit liv? Hvis I nu spørger herinde i kirkerummet: Hvem er jeg? Så lyder svaret til hver enkelt af jer: Du er Guds barn. Du er ikke kun din fars eller mors, din families eller samfundets barn. Nej, du er Guds. Det var det, du fik at vide, da du blev døbt. Nu får du det at vide igen. Og du skal bekræfte, at du har hørt det og gerne vil tage imod det.
Kære konfirmander. I kommer i løbet af jeres liv nok til at ’bokse’ med forskellige ting, og måske også med jeres tro. Men så er det værd at huske på, at I er på selveste NLC-holdet. I er med andre ord klar til kamp! Det fantastiske er, at uanset hvordan det går med at finde sig selv, er I sikre på en sejr, for I har Gud med jer. Ja, NLC er oven i købet noget, I har med jer, for det er ’naturel love of Christ’. Jeg håber derfor, at I vil tænke tilbage på jeres konfirmandtid og sige: NLC! Og har I svært ved at huske NLC, kan I gøre som denne lille dreng: Det var lille Ole, der havde svært ved at huske, hvad de to første mennesker hed på jorden. Hans mor skrev en lille seddel: Adam og Eva – og satte den fast i bukselinningen. Hos præsten blev Ole nu spurgt om, hvad de to første mennesker hed på jorden. Et kik bag livremmen: Adam og Eva. Fint – ved du også, hvad deres to sønner hed? Vild forvirring og kikken rundt i bukserne, så udbrød Ole lettet: De hed… Hennes & Mauritz.